Ingredienser:
Blandet salat af rucola og andre friske grønne salater.
200 gr røget ørred
1 papaya frugt
1 rødløg
1 skive sandwichbrød
paprika, salt og peber
Dild, persille, purløg eller andre grønne krydderurter fra haven.
olivenolie
1 spsk sennep
1 spsk balsamico
Opskrift
Læg salaten på en tallerken. Skær den røgede fisk i skiver og bland den med
stykker af papaya. Læg blandingen på salaten. Sandwichbrødet skæres i
strimler og vendes i olie og paprika, salt og peber og ristes på en tør
pande eller i ovnen. Læg strimlerne ved fiskesalaten. Bland en dressing af
olie, hakkede krydderurter, sennep og balsamico og hæld den over. |